Søg
Powered by
Menu
Havne & Skibsfart
Havne
Annoncering
Links
01-07-2010
Bornholmstrafikken udvider endagstilbud
På grund af stor efterspørgsel udvider Bornholmstrafikken nu tidsrammen for tilbuddet om at rejse frem og tilbage mellem Rønne og Ystad til halv pris samme dag.
De populære endagsbilletter kan nu købes frem til 15. august. Herudover suppleres kampagnen med en endagsbillet til rejsende med Bornholmerbussen mellem Rønne og København. Rejseglade bornholmere, københavnere og sydsvenskere har taget Bornholmstrafikkens endagsbilletter til sig i en sådan grad, at selskabet nu har besluttet at forlænge tilbuddet til hele højsæsonen. Endagskampagnen har kørt det meste af juni måned, men med udvidelsen kan rejsende fra de forskellige landsdele drage på endagsudflugter hos hinanden til halv pris helt frem til 15. august 2010. Samtidig åbner rederiet for, at cyklister, motorcyklister og passagerer til fods kan benytte sig af tilbuddet. Kilde: Bornholmstrafikken